Mindful Pilates, Yin Yoga

og Vandreture i Bjergene    


Det kan være rigtig godt, at komme helt ud af den daglige sammenhæng og opleve

noget andet. Stoppe lidt op og mærke efter. Her føler jeg, at jeg har noget at tilbyde

med mine kurser.





Har du lyst til at fordybe dig i mindful pilates og yin yoga, finde ro mens du vandrer i bjergene. Opleve et fællesskab med andre kvinder som deler dine interesser.

Trænger du til at stresse af og forkæle dig selv, vække kontakten til din krop, dit hjerte og din sjæl. 

Sammen fordyber vi os i Yin Yoga, Mindful Pilates og Myofascial release.

Sammen vandrer vi i den smukke natur omkring Frigiliana.

Dele af vandreturene er tænkt som stilletur.


Vi spiser fælles en gang om dagen, nogle dage til frokost andre dage om aftenen.


I skal bo i charmerende byhuse i den gamle historiske bydel.


I ugens løb er der 5 sessioner med Yin Yoga, Mindful Pilates og Myofascial release på min tagterrasse.


Der er 5 forskellige men alle skønne vandreture i den smukke natur omkring Frigiliana. 

Vi stopper op undervejs og laver mindful øvelser i naturen.


Undervejs i ugen er der god tid til fordybelse og refleksion. Tid til dig selv. 


Midtvejs i ugen er der en fridag som evt. kan bruges på en udflugt. Du kan tage til de nært liggende meget imponerende grotter. Det kan kombineres med et skønt havbad, eller du kan ose i den hyggelige kystby Nerja 15 min væk. Malaga som er en dejlig og meget spansk by ligger en times tid væk. Alhambra ligger ca halvanden time væk.

Det giver også rigtig meget mening at bruge tiden på at fordybe dig i skønne Frigiliana, eller det kan være, at du trænger til at nyde din terrasse og en god bog. Denne dag er åben for hvad du har brug for.





Mobil 30709647   Mail : suzanneellefsen@gmail.com 

Del siden