Yin Yoga, Myofascial release og Vandreture 




Kursusuge for kvinder 50 + 

 

Frigiliana i Andalusien er en lille charmerende

og levende by. Her i den smukke landsby idyl,

hvor man let kan finde ind i en ro og fordybelse,

finder du den perfekte base til at lade op. 

Blot få meter fra bygrænsen er man ude i

vild og bjergtagende natur. 




Har du lyst til at fordybe dig i Yin Yoga og Myofascial Release.

Har du lyst til at finde ro mens du vandrer og opleve et fællesskab med andre kvinder som deler dine interesser.

Trænger du til at stoppe op og tage en pause med tid til at forkæle dig selv med velvære og ro, vække kontakten til din krop, dit hjerte og din sjæl

Så er disse kurser måske noget for dig.

Det kan være rigtig godt, at komme helt ud af den daglige sammenhæng og opleve noget andet. Fordybe sig og mærke efter.

Her føler jeg, at jeg har noget at tilbyde med mine kurser.

Jeg glæder mig til at dele oplevelsen med dig.

"Hvis vi håber at gå nogen steder hen eller udvikle os på nogen måde -  kan vi kun tage skridt derfra hvor vi står - hvis vi ikke rigtig ved hvor vi står risikerer vi at gå i cirkler" Kabat Zinn


UGEN KORT FORTALT : 

                                                                       

                                                                       UNDERVISNING : Hver dag underviser jeg i to timer

                                                                       på min skønne tagterrasse med forrygende udsigt

                                                                       over bjergene og Middelhavet. Jeg underviser i

                                                                       Yin Yoga og Myofascial Release.  

                                                                       Yin Yoga er en rolig form for yoga, der fokuserer på

                                                                       at strække og styrke bindevævet og hjælper dig med

                                                                       at skabe mere bevægelsesfrihed i kroppen. 

                                                                       Myofascial Release er en enkel men dybdevirkende                                                                           metode, hvor man bl.a. bruger bolde til at løsne                                                                                 spændinger, hydrere og nære bindevævet. Det både                                                                           afspænder og giver fornyet energi.

                                                                   


VANDRING : I løbet af ugen er der planlagt 3 vandreture. Vandring i området omkring Frigiliana er en spektakulær oplevelse med svimlende udsigter, duftende urter og sved på panden. Den intense duft af rosmarin tilsat citrontimian og vilde blomster. Synet af det mægtige, blå Middelhav. Kig til fjerne hvide landsbyer og måske et hurtigt glimt af en bjergged.

De 3 ture er vandring på bjergstier og på grusveje. Turene er på 6 - 7 km og tager ca 2,5 - 3 timer.

På vandreturene er nogle strækninger tænkt som stille vandring.

Da vi er i en naturpark i et bjergområde vil det gå opad og nedad i terrænet. Så en rimelig grundform skal man have. 

Turene er let kategori. Det er helt ok at springe en vandretur over hvis det viser sig at være bedst for dig.

Når vi er ude at vandre stopper vi op undervejs og laver mindful øvelser og stræk.

Der er også planlagt en kort men meget smuk gåtur lige udenfor selve landsbyen.

MAD : Vi spiser sammen på restaurant en gang om dagen. 

De andre måltider sørger man selv for. Det er nemt at handle.

INDKVARTERING: I bor i nogle byhuse i den gamle historiske bydel. Der er to - tre værelser i hvert hus. Samt køkken, stue og skønne terrasser.

FRIDAG : Der er en fridag midtvejs i ugen. I løbet af ugen er der tid til dig selv. Tid til fordybelse og refleksion.

ANTAL : Der er max plads til 10 personer. Udover min hjælper og mig. Du kan deltage alene, eller med en du kender. Begge dele er helt almindelige i mine kursusuger. 


Du finder uddybende info om de enkelte ting under de respektive faner. 


Yin Yoga, Myofascial Release og Vandreture 29.sept.-6.okt. 2026 - 3 pladser tilbage


Yin Yoga, Myofascial Release og Vandreture 11.- 18. april 2026 - FYLDT 

Afgang fra Jylland eller København  


Pris i delt dobbeltværelse er kr. 7950 kr

Inkl. fly, transfer fra lufthavn, indkvartering, undervisning og guidede vandreture.8

Del siden